Blog Image

CreativeDeeDee

C'est moi

Jeg har altid være et en kreativ sjæl og har lavet alt muligt ud over det grafiske.
Jeg syr, hækler, strikker, tegner, maler, broderer, laver mad, hygger, bager og alt muligt forskelligt, samtidig med at jeg viser lidt om hvordan det er at være handicappet med et ikke handicappet sind.
Jeg håber du har lyst til at følge min færden her på bloggen.

Lakridskylling med nudler

Mad/Madlavning Posted on Mon, March 11, 2019 12:45:58

Jeg elsker kylling. Specielt, hvis den er stegt hel, i ovnen. Jeg har ikke så meget tilovers for de alm. kyllingefileter, dem spiser jeg selvfølgelig også, men det er bare mere lækkert med en “Kyllingesteg”, som min svigermor kalder det 😄

Denne version af ovnstegt kylling er med lakrids og serveres med nudler, der er kogt i den fond, som opsamles i bradepanden, under stegningen. Det smager ganske enkelt helt vildt himmelsk, at nudlerne bliver glaseret i fonden.

Helstegt kylling med lakrids og nudler kogt i fond. (4 pers)



Ingredienser

Kylling:
1 hel kylling, 1600g (gerne øko)

Salt

Friskkværnet peber

Lakridsgranulat (kan sagtens udelades)

1 bundt forårsløg

2 gulerødder, i skiver

2 løg, i kvarte

1/4 selleri, skrællet og skåret i små stykker

4 fed hvidløg

2 tsk hele peberkorn

2 tsk fennikelfrø

1 bundt frisk timian

1/2 L hvidvin

1/2 L vand
Tamarisoya og ribsgelé til tilsmagningen

Nudler:
4 brikker æggenudler

2-3 gulerødder i mindre tern

1 bakke sugarsnaps, skåret i halve.


Sådan gør du:

– tænd ovnen på 190 grader

– Klip kyllingen op langs rygbenet og spred den ud på en rist, så brystet ligger i midten. Krydr den grundigt med salt, friskkværnet peber og lakridsgranulat.

Her kan du se en anden variant af en kyllingesteg, som er klippet op langs rygbenet. Det gør, at du får stegt kyllingen mere jævnt og at alt skindet bliver sprødt. Her er den krydret med salt, peber, hvidløg og citronskal.

– kom de klargjorte grøntsager, vinen og krydderier i en bradepande og sæt den nederst i ovnen og lad det stege i 20 min.

– kom risten med kyllingen ind i ovnen over bradepanden og lad den stege i 30 min

– hæld vandet i bradepanden og lad det stege i 30 min mere

– når der er gået en time, tages bradepanden med grøntsagerne ud og indholdet sies op i en gryde, så fonden er fri for urenheder. Grøntsagerne kasseres. (Husk at komme en ren bradepande med et stykke bagepapir i ovnen, under kyllingen, så fedtet ikke drypper ned i bunden af ovnen og brænder på).

– Bring fonden i kog og smag den til med lidt Soya og ribsgelé og kom gulerødderne i. Lad dem koge i 5 min.

– Kom nudlerne ned i fonden. Man skal røre lidt rundt i dem, så de bliver kogt jævnt. Det er meningen de skal opsuge al fonden, så de nærmest bliver glaseret. Hvis der er for lidt væske, kan man komme en smule mere vand ved, eller evt lidt fløde eller mere hvidvin.

– Når nudlerne er klar, kommes sugarsnaps i og der røres rundt.

– Tag kyllingen ud ad ovnen og parter den i lår, overlår, bryst og vinger og læg dem på et fad.

– Server kyllingen med nudler og grøntsager


Velbekomme

Serveringstips:
– Kom evt. groft hakkede cashewnødder udover nudlerne, lige inden servering

– Er du ikke til lakrids, kan du sagtens bare stege kyllingen uden, eller bruge andre krydderier.

– Brug ikke olie til at smøre kyllingen med inden du krydrer den, så bliver skindet nemlig ved med at være sprødt når du tager stegen ud. Olien gør at dampen har svært ved at fordampe og derfor bliver skindet blødt.



Hæklede futter (sponseret)

Håndarbejde Posted on Thu, January 03, 2019 22:15:32

Som skrevet tidligere fik jeg i efteråret, et fedt tilbud fra hobbi.dk om at de gerne ville sponsorere lidt garn eller andet fra deres hobbybutik, hvis jeg ville poste et par indlæg for dem.
Jeg havde en masse projekter som jeg ville have færdige inden jeg gik i gang, så jeg ikke havde noget liggende og vente og jeg ville gerne give mig ordentligt tid til at gøre det ordentligt. Man er vel perfektionist?

Jeg ville også rigtig gerne finde noget garn, som jeg kunne lave noget fedt ud af. Jeg har længe gerne ville lave hjemmesko til mine unger og jeg har tidligere forsøgt mig med flere forskellige slags garn, hvor det ikke lige lykkedes helt, nok mest fordi jeg ikke brugte det garn der stod i opskriften 😂
Så nu var muligheden for at prøve det af.
Opskriften kan du finde her. Den er fra Tante Tråds hjemmeside.

Garnet er dette her, som jeg har fået sponsoreret fra hobbi.dk. Det hedder Happy Sheep og fåes i flere forskellige varianter.

Det er utroligt lækkert og blødt og virkeligt godt at filte med. Farven er mørk marine.

Disse futter er utroligt nemme at lave og hvis du har en dag, hvor du f.eks skal køre langt i tog, bus eller bil eller sidder på sygehuset, så kan de nok laves på en eftermiddag, hvis du er hurtig.

Jeg brugte to dialyse gang, af 4 timer, og der hæklede jeg ikke hele tiden. Har måske hæklet 2,5 time hver gang, så det er hurtigt overstået. Så skal de bare en tur i vaskemaskine ved 60°, sammen med et lille håndklæde eller et par vaskeklude.
Det er vigtigt at de bliver vasket ved 60°, da det er der filtningen sker. Jeg har set flere der gør det ved 40 og så bliver de ikke små nok og ikke tætte nok i filtningen.

Jeg lægger billeder ind, efterhånden som jeg laver dem. De kan også følges på min instagram profil @creativedeeedee

——–

Herunder kan du se de futter jeg tidligere har lavet. De blev lidt for små, da jeg ikke brugte det rigtige garn, så jeg var nødt til at hive ret meget i dem, for at få dem til at passe. De var bare et forsøg på at bruge en rest af noget Drops Air, men jeg vil ikke anbefale det.
Selvom jeg har latex i bunden, er det slet ikke fast nok i garnet, selvom det filter fint. Futterne skal jo gerne kunne holde til lidt og disse her, de fik hurtigt hul på snuden.

Her ses futterne inden de kommer i vaskemaskinen

De færdige, filtede futter

Jeg giver mine unger våde sko på, så de kan tilpasse sig deres fødder. Som du kan se her, så har skoen taget fin form efter Sofus’ fod. Der er brugt en rød rest, så der er forskel på venstre og højre.
Det er ikke noget problem med fugtige sko. De tørrer hurtigt og så er de jo stadig lune fordi de er 100% uld.

Her er Filippas blevet pyntet med en fin rose, hæklet i dobbelt garn. Opskriften på den kan du finde her



Rød spidskålssalat – Jul

Mad/Madlavning Posted on Tue, December 25, 2018 15:16:55

Hjemme hos os får vi altid en råkost salat til julemiddagen. Med alt det søde og fede mad, er det godt at have noget der er friskt og som knaser lidt og giver lidt friskhed til alt det andet.

Man kan både bruge alm rødkål, men jeg har valgt at bruge rød spidskål, det er lidt friskere og ikke nær så bittert som rødkål. Det er mega lækkert.

Rød spidskålssalat

Ingredienser
1/2 rødt spidskåls hoved, fint snittet
3 hele øko appelsiner
2 håndfulde jumbo rosiner eller tranebær. (andre tørrede frugter kan også bruges)
1 pose pecan nødder (valnødder kan også bruges
1 rødløg, mellemstort, fint hakket

Dressing:
Saften fra 1 appelsin
1/2 dl hvidvinseddike/hvid balsamico
sukker efter smag

Sådan gør du:

– Bland dressingen
– Snit spidskålen fint på et mandolinjern, det skal være millimeter tyndt.
– Skær skallen af appelsinerne med en kniv og skær dem til filetter.
– Hak rødløget fint
– Knus nødderne groft, gem en 4-5 hele til pynt
– Kom alle de grove ingredienser i en skål og bland dem godt rundt

– Rør rundt i dressingen og vær sikker på at alt sukkeret er opløst.
– Hæld dressingen over salaten og bland rundt.
– Kom salaten i en fin skål og pynt med et par appelsin filetter og nogle nøddekerner på toppen



Hæklet pige cardigan

Håndarbejde Posted on Thu, December 20, 2018 14:56:46

Når man laver så meget håndarbejde som jeg gør, laver man som regel en del fejlkøb, hvor man enten køber den forkerte farve eller for meget af en slags garn. Nogen gange er der også, en halv nøgle eller måske bare en tredjedel, men jeg nænner ikke at smide det væk. 🙄

Nogen gange så er det faktisk ret godt lige at få ryddet op i gemmerne og set lidt på hvad der ligger i poserne.

Min veninde Annette, fra Filippas mødregruppe, har den dejligste lille datter, Lillie som snart bliver 3.

Forrige weekend havde vi dem og deres familie på besøg til flæskesteg. Jeg havde spurgt om jeg ikke skulle lave en cardigan til hende, og det sagde hun ja tak til.

Så selvom jeg havde lidt travlt, så gik jeg ellers igang med alle de garnrester jeg nu havde. Jeg sendte et billede til hende af de farver jeg havde og ved at Lillie elsker lilla, så selvfølgelig skulle der være lilla i cardiganen.

Opskriften på bærestykket er taget fra denne her opskrift fra Drops.

Jeg har valgt ikke at lave viftemønster. Jeg synes det blev for vildt med alle de farver og så et mønster oven i og så har jeg kun lavet knapper i foroven i bærestykket, inden der bliver taget ud. Jeg har lavet 5 knaphuller og brugte nogle mørke lilla knapper for at kompensere for at der ikke var ret meget af den mørke lilla, som også er på ærmerne.
Men sådan er det med rester… man kan ikke få det helt som man vil have det, så må kreativiteten jo i spil og så må man arbejde omkring det.

Her har jeg hæklet bærestykket i en lys syren farve. Ved godt den ser lyserød ud på billedet, men sådan er det jo nogen gange med lys og billeder.
Når bærestykket er hæklet, hækler man ærmerne på.

Så er ærmerne klar og jeg er fortsat ned ad overdelenOg det færdige resultat, med jordbærknapper og en lille blomst.



Hæklet sweaterbluse med dødningehovede 💀

Håndarbejde Posted on Thu, December 20, 2018 14:28:28


Jeg har lavet denne sweater med korte ærmer. Jeg bruger den i dialysen og fordi jeg er nødt til at have korte ærmer, fordi dialyse nålene sidder i min overarm, er det ret upraktisk med lange ærmer.

Den er ikke helt blevet som jeg gerne ville have den, men det går nok. Det er nok fordi garnet er lidt for tyndt i forhold til opskriften, men jeg havde bare så meget garn fra forskellige projekter, som jeg gerne ville have brugt. Sølv garnet er det eneste jeg har købt til. Nogle af farverne er de samme som i den poncho jeg har lavet til en veninde for ikke så længe siden.
Jeg vil anbefale at man laver den i noget, der har lidt bomuld i, det andet bliver for løst.

Opskriften er lavet af en engelsk designer der hedder Pony McTate. Hun har nogle virkeligt fine ting i sin ravelry store.

Originalen ser sådan ud:
——————-

Her er starten på sweateren. Jeg har market med maskemarkører hvor hovedet starter.

Og der bygges videre på blusen

Næsten færdig. Man skal lige være opmærksom på at der er en masse hæftearbejde bagefter, når man laver så mange farveskift

Her har jeg hæftet ender og syet den sammen i skuldersøm og sidesøm, inden jeg begyndte på ærmerne.

Det færdige resultat 💀



Sovs [SÅUWS] – Jul

Mad/Madlavning Posted on Wed, December 19, 2018 22:12:40

Der er jo mange måder at lave sovs på, mange gruer for den. Den skal helst være som mor lavede den, men hvad så når mor ikke lige er der, med sin magiske touch til, hvad der lige skal ske med de brune dråber. What to do?

Jeg laver jævnligt sovs og er efterhånden blevet ret god til det. Jeg laver både sovs til kyllinge-, okse-, lamme- og svinestege. Og når det er Jul, så laver jeg det sørme også til and. Der skal lige lidt flere krydderier i når det Jul, men det er jo også det der gør forskellen. Det er derfor det smager så godt.

Jeg vil gerne dele denne opskrift og det er den jeg følger slavisk hvert år. Jeg vil gå så langt som at sige, at den er ret god. Min gode ven Thomas, sagde sidste år, da jeg lavede den til en flæskesteg, at den var bedre end hans mors. Så får man altså ikke større kompliment. Jeg kunne i hvertfald ikke få hænderne ned. Min mand påstår at man kan lave shots med det og sælge dem på en café.

Husk!!! Sovsen starter længe før stegen gør det. Forbered det hele i forvejen. Så er det ikke så overvældende på selve Juleaften. Du kan sagtens forberede alle grøntsagerne dagen før og have det i en lukket plastpose. Krydderierne kan du komme i en skål, så de er parat til at drysse over.

Ingredienserne til sovsen skal ind mindst en hel time før stegen skal i ovnen, så det skal du have med i din planlægning af din Julemiddag.
Denne sovs er også afhængig af, at din steg står på en rist, så alt det der drypper fra stegen, kommer ned i badepanden og giver smag.
Husk en ren bradepande med bagepapir, når sovsebradepanden skal ud, så du får alt guffet fra dyret med. Det der drypper ned efterfølgende skal selvfølgelig også i sovsen.

Det kan godt være, at det er mange småting, men det er det hele værd, når du står med et fantastisk slutresultat. Man behøver ikke alle krydderierne, har man ikke lige portvin, kardemommekapsler, enebær, pastinakker eller frisk rosmarin, så kommer sovsen nok til at smage godt alligevel.

Denne sovs har ikke fået sovsekulør 👍

Andesovs

Ingredienser:

Indmaden fra anden, kråse, lever, hjerte, hals og vingespidser. Hvis kråsen ikke er renset skal du skære den op og skylle den fri for urenheder. Vingespidserne skal klippes af anden og med i.
2 spsk andefedt med lidt top eller flommen fra en frisk and.
1/4 selleriknold i tern (hvis den er øko, er den nok lille, så skal du måske bruge en halv).
2 skiver god, røget bacon i store tern
3 gulerødder, skåret i tern
3 løg mellemstore, skåret i kvarte
1 stor porre, skåret i skiver
2 pastinakker/persillerødder, skåret i tern
1 helt hvidløg skåret halvt over
1 bundt frisk timian
1 kvist frisk rosmarin
1 håndfuld svesker
1 øko appelsin med skræl på, skåret i tynde både
3 laurbærblade
1 spsk hele peberkorn
1 stang hel kanel
4-5 hele nelliker
2 stjerneanis eller en tsk hele fennikelfrø
2 kardemommekapsler
4-5 enebær, lige kvast lidt med siden af et knivsblad
5-6 hel allehånde

——
5 dl rødvin (bare en frikadellevin)
1 dl rød portvin
1 dl balsamico
Vand

Tilsmagning:
1/2 Piskefløde, alt efter hvor mange du laver til.
Ribs gele
Salt
Peber
Tamari soya
Maizena sovsejævner
Evt. Sovsekulør

Sådan gør du:
Hak og snit alt grønt. For alle grøntsagerne, på nær knoldselleri, gælder det, at jeg ikke skræller dem, men bare lige skyller dem. Løgskaller giver farve til sovsen, så de skal med i. Ternene er ca 1×1 cm i størrelsen.

– Fordel alle ingredienserne ligeligt rundt på en bradepande.

– Kom bradepanden i ovnen ved 250 grader i 45 min. Vær ikke bange for at det branker, det er meningen. Det er det der giver farven til sovsen. Billedet foroven har jeg fx ikke brugt kulør til. Det er ren naturfarve. Hvis det ikke bliver mørkt nok, kan du skrue op for varmen, for lige at give det sidste, inden vin mm hældes på.

– Når de 45 min er gået, hældes vin, balsamico og portvin i badepanden og der skrues ned til 220 grader og det steger videre i 30 min mere, til det er næsten væk.

Når det dufter brunt og brændt… Denne her fik lige med 160 i et kvarters tid, da jeg ikke synes det var helt brunt nok. Her er rødvin, balsamico og portvin hældt på og er næsten færdigt med at koge ind. Tjek lige hvor mørkt det faktisk er. Det er det der giver sovsen farve. Du kan se andehalsen, der ligger nederst til højre.

– Så skal stegen i ovnen. Den vil jeg ikke gøre mig klog på, hvordan du gør. Der er mange måder. Jeg har faktisk ikke fundet min favorit måde endnu, men den skal bare ligge på en rist. Jeg har brugt denne her opskrift fra Gastromand til at rette mig efter stegningen.

Denne steg er krydret uden på med andefedt, salt og friskkværnet peber. Inden i er der øko appelsin i tern, med skal på, laurbærblade, cox orange æblebåde, svesker, løg, hvidløg, frisk timian, frisk rosmarin, hel allehånde, salt og frisk kværnet peber.

– Når stegen lægges ind, fyldes bradepanden med vand og så steger du ellers din steg som du nu vil. Hold øje med at bradepanden ikke brænder tør, der skal hele tiden være væde i bunden og tag ikke fejl af andefedt i bunden for væske.

Her er stegen lige kommet ind og der er fyldt vand i bradepanden. Så skal den bare hygge sig i ovnen og blive dejlig sprød og lækker.

– ca. 45 min før stegen er færdig, tages bradepanden ud og en ren, med bagepapir, sættes ind under stegen.

– Indholdet fra bradepanden kommes i et dørslag og sies over i en gryde og så skal man ellers igang.

–Skum fedtet fra, men lad lige en halv cm ligge på toppen. Der skal være lidt fedt i sovsen for at det smager.

Kom fonden i en høj smal beholder, fx en glaskande, så er det nemmere at få alt fedtet fra uden at få for meget fond med i skeen.

Så har jeg taget så meget fedt fra jeg synes der skulle væk. Resten skal i sovsen

– Smag på din fond, er den for tynd, skal den reduceres. Det gør du ved at give den fuld knald på komfuret, så overskydende væske fordamper. Dernæst er det er jo et spørgsmål om smag, men den skal smage kraftigt, for fløden tager noget af smagen og det gør jævningen også.
Man kan altid komme lidt vand i igen, hvis den er blevet for kraftig.
Kom IKKE salt i før den er reduceret. Hvis man kommer salt i fra starten, kommer din sovs til at blive alt for salt, der er også salt fra stegen, så det er højst sandsynligt at du ikke skal bruge ret meget salt. Bare et godt råd, gem salten til allersidst.

Fonden er klar til at blive reduceret.

– Når fonden er kogt godt ind, så kommer det sjove. Tilsmagningen. Du kan med fordel finde en medsammensvoren. Når man har smagt mange gange på det samme, kan ens smagsløg godt blive lidt døde, derfor er det godt at have en, der ikke har stået med hænderne i det fra starten, men som ved hvordan det skal smage.
Alt efter hvor meget fond der er, skal man måske tage lidt fra. Du kan altid tilsætte mere fond, hvis der ikke er nok sovs. Jeg starter ofte med halvdelen og til sætter så mere, hvis det ikke er nok.

– Først kommes fløden i. Jeg smager til med ribsgele. Bliv ikke overrasket over, at der skal ret meget gele i. Sådan en kraftig sovs kan godt trække et helt glas, hvis du laver en stor portion. Ellers bruger jeg tamari soya og måske lidt vin eller god balsamico eller rødvin, hvis der mangler syre. Kom lidt i ad gangen og smag til efterhånden. Tamari er salt, men giver en mere afrundet smag end alm salt og så giver det også lidt kulør til sovsen.
En sovs skal både være sød og syrlig… og have umami.

– Når stegen er færdig tages det, der ligger i den nye bradepande og sies over i sovsen.

Fløden er i og den får lige lov at koge lidt mere ind. Tjek lige farven. Der er ikke brugt kulør.

Når din sovs er klar, skal du jævne den hvis den er for tynd. Brug bare den der brune sovsejævner fra maizena, det gør jeg, det er hurtigere og nemmere og med alt du ellers laver selv sådan en aften, så gør det altså ikke noget at man lige skærer et hjørne. Ellers kan du jo også svine endnu mere og tage den gammeldags facon og lave en opbagning med en melbolle, eller et syltetøjsglas og et par skefulde alm. maizena og lidt koldt vand, der så rystes inden det piskes i sovsen.
Når du har jævnet kan det nogen gange godt være, at der skal lidt mere salt eller fond i, men det er op til dig.

Her ses hele retten med rødkål, brune kartofler, rød spidskålssalat, halve kogte æbler med ribsgele (sønderjydsk tradition) og selvfølgelig sovsen.

Hvis din sovs ikke har den rigtige farve, så kan du komme lidt kulør i for syns skyld.

Jeg håber det lykkes for dig

Glædelig Jul og velbekomme 🎄

Anden er i ovnen og vandet er lige kommet i bradepanden… det bliver SÅ godt

Herover ses bradepanden inden den kommes i ovnen, denne version er til en flæskesteg, derfor er der bacon på.

Og her er den sammen med grisen

————-

Fif:
– Hvis du ikke har indmad fra anden, kan du bruge et frisk kyllingeskrog og evt. kyllinge hjerter og kyllingelever, det kan du købe på frost i SuperBrugsen. Du kan også købe et par andelår på frost, skære dem op og lægge i bradepanden sammen med, så det bliver mere “andet” i smagen.

– Gem andefedtet fra stegen. Resten af fedtet kan bruges til mange lækre ting, bl.a kartofler i ovnen, confit de canard eller som smagsgiver i rødkålen. Det kan sagtens fryses.

– Denne base kan også sagtens bruges til flæske-/kamsteg. Du udskifter bare flommen og indmaden med mere af den gode, røgede bacon, skåret i store tern.

– Jeg bruger faktisk også denne base, når jeg laver sovs til en hel kylling eller en anden slags steg end Juleanden. Du du skal nok bare udelade julekrydderierne, dvs kanel, allehånde, svesker, appelsin, fennikelfrø, enebær, kardemomme, portvin og nelliker. Du kan sagtens bruge hvidvin også og lave en lys sovs, fx, hvis du laver en citron kylling.
Jeg sætter det dog heller ikke ind en hel time før stegen skal i. Jeg sætter bare det hele i på en gang og så bruger jeg kulør, hvis den skal være brun, men det gør jeg nu sjældent.

Hvis sovsen smager forkert:
– Er sovsen for salt, kan du komme en rå skrællet kartoffel ned i sovsen og kog den blød. Ellers kan lidt balsamico eller citronsaft også gøre tricket.

– Er den for sur kan du komme mere ribsgele i

– Er den for sød, skal der mere syre eller salt i

– Er sovsen for stærk kan du komme mere fløde i

– Mangler den det der umfph, er det som regel fordi den lige mangler et drys salt.



Rødkål med figner – Jul

Mad/Madlavning Posted on Wed, December 19, 2018 17:09:15

Denne rødkål er noget af det nemmeste i hele verden at lave. Det er onepot og man skal ikke hele tiden holde øje med den før der er gået en halv times tid eller noget.
Det er en opskrift jeg har klippet ud af en avis engang, kan ikke huske hvem der var kokken, men det var en berømt en 😀

Jeg har lavet den lige siden og selv min mor er begyndt at bruge opskriften.
Det kan sagtens laves flere dage i forvejen, det bliver den faktisk kun lidt bedre af.
Eneste eksotiske must er det der andefedt. Det har jeg købt på nemlig.com til en 50’er glasset. Altså hvis man laver rødkålen flere dage i forvejen, men sætter man den over sammen med andestegen til Juleaften, kan man sagtens vente med at komme det i, til det er smeltet af anden og så tage det fra bradepanden.

Rødkål med figner

Ingredienser
1/2 rødkål fint snittet (jeg købte det på pose)
1/2 dl rødvinseddike
1/2 dl balsamico
1 dl ribsgele
2 spsk andefedt
1 dl blandet sød frugtsaft
1/2 dl hønsefond
50 g tørrede figner, hakket
90 g brun farin
1/2 tsk stødt kanel
1/2 dl friskpresset appelsinsaft

Sådan gør du:
Kom det hele i en gryde og lad det simre (spæd til med lidt vand, hvis væden koger væk) til rødkålen er mør.
Sæt det på køl til dagen efter.

Her ses hele molevitten i gryden



Hæklede vaskeklude

Håndarbejde Posted on Thu, December 13, 2018 23:00:11

Hæklet personlig vaskeklud med bogstav

Som alle andre, der hækler og laver håndarbejde, så har jeg altid en masse rester.

De blå farver er faktisk fra et tidspunkt, hvor jeg ville lave karklude og de blev bare for tykke med det garn. Det er ret tykt bomuld. Kan ikke lige huske hvad det hedder, men det er ikke 8/8, det pink er delvist et fejlkøb og så er noget af det fra en kjole til en dukke, hvor jeg købte for meget garn og derfor endte op med 5 ekstra nøgler af en grise farve, som jeg ellers ALDRIG ville bruge til noget som helst smiley

Nå men de er sådan set ret simple at lave, brug alm 8/4 bomuldsgarn, som den pink.

Start med at lave et bogstav på et ternet papir. Der er 50 masker på den lange led og 18 rækker. Man skal regne i firkanter, så 4 stgm giver et kvadrat. Dvs,
Jeg laver en margin på 10 masker i top og 11 bunden.


Du kan bruge disse bogstaver til inspiration

Vaskeklud med bogstav

1. Slå 100 lm op +2 til at vende med (i maske 50 sættes en maskemarkør, så du ved hvor den bukker, vaskekluden ligger jo dobbelt)

2. Hækl 100 stgm rækken ud og vend

3. Hækl 100 stgm i bagerste maskeled, så du får ribeffekt og vend

4. Begynd nu på dit mønster, lad den farve der er i baggrunden køre med ind bag maskerne, ligesom når du hækler en tråd, der skal hæftes med ind bag ved, så du slipper for at tage stoppenålen i brug. Husk at du kun skal tage bogstavtråden med på den side, hvor bogstavet er, ellers kommer du til at spilde en masse garn. Du kan bare lade farven hænge og tage den op igen, når du returnerer til bogstavet.

HUSK!!! at når du vender så bliver billedet jo spejlvendt og der kan man godt komme til at vende op og ned på bogstaverne, så det er vigtigt at holde tungen lige i munden.

5. Når du er færdig med mønstret hækler du kluden sammen i siderne, husk at bogstavet skal være spejlvendt, så du får sammenhæklingen inde i kluden.

6. Hæft ender og hækl fm hele vejen rund om åbningen. Jeg har lavet en lille hank.

Hank:
Lav en km i den ene side og slå 20 lm op, lav en km på den anden side af syningen og en fm i nm
Hækl 20 fm tilbage og slut med en km og en fm og hæft

Her ses kluden inden sammenhækling og hæftning.

Den færdige klud



Next »