Blog Image

CreativeDeeDee

C'est moi

Jeg har altid være et en kreativ sjæl og har lavet alt muligt ud over det grafiske.
Jeg syr, hækler, strikker, tegner, maler, broderer, laver mad, hygger, bager og alt muligt forskelligt, samtidig med at jeg viser lidt om hvordan det er at være handicappet med et ikke handicappet sind.
Jeg håber du har lyst til at følge min færden her på bloggen.

Confiteret svinebryst

Mad/Madlavning Posted on Tue, October 16, 2018 13:01

I sidste weekend stod den på gæster. Vores venner fra før fanden fik sko på, Thomas og Fie og deres to dejlige unger, kom på besøg lørdag.

Jeg havde forberedt en lækker, lækker ret bestående af confiteret svinebryst, pommes Anna og portvinssauce.

Hvad er confitering? Jo altså de fleste kender confit de Canard, som er confiterede andelår, eller andelår kogt i andefedt. Det opbevares i fedtet på køl og det gør, at de ikke bliver dårlige, fordi fedtet forsegler kødet. Dermed kan det gemmes uden konserveringsmidler.

Det er lidt svært at gøre med en helt svinebryststeg. Så man koger det i olie i 5-6 timer, lægger det under pres, for at gøre det fast i strukturen og så steger man det sprødt på panden.

Det er en lidt længere proces, men det er fandme det hele værd.

Den originale opskrift kan du finde her, på Rigeligt smørs blog.

Det er en fantastisk opskrift og jeg bruger ofte hans retter, så der vil helt sikkert henvise til ham igen.

Pga copyright må jeg ikke kopiere opskriften over her, men kun henvise til han opskrift.

I hans opskrift er der brugt 1kg bryst, jeg brugt 2kg og vi fik heller ikke mørbrad til, men det kan man jo gøre som man vil.

Jeg brugte heller ikke æble eddike, men fransk æblecidereddike istedet for, for det var det jeg havde.

I krydderiblandingen brugte jeg også hel allehånde.

Det rå svinebryst med krydderiblandingen og frisk rosmarin, timian og hvidløgsfed.

Portvinssaucen in-the-making med svampe, løg, hvidløg, portvin og balsamico.

Det færdigkogte og pressede svinebryst, skåret ud i serveringsklare klodser. Klar til at stege sprødt på panden.

Den færdige ret med Pommes Anna, portvinssaucen, eddikesyltede æblestykker og grønkålspuré.



På transplantationslisten

Dialyse/Nyrer Posted on Tue, October 16, 2018 12:47

Hvad er der så sket i denne uges tid.

Jo altså, sidste uge fik jeg at vide, at jeg endelig, endelig er kommet på transplantationslisten til at få en ny nyre. Så hvis der er nogen der sidder med en nyre de godt kan undvære, så skriv lige smiley. Blodtype 0 – Rhesus Positiv. Bare til info.

Nå men det er altså ret godt, hvis jeg nu kan undvære det der skide dialyse. Selvom jeg kommer til at savne de skønne damer, der tager sig af mig dernede. Især Charlotte, som jeg er blevet tæt knyttet til. Vi er ret enige om at vi ikke ville kunne undvære hinanden, hvis jeg skulle få en ny nyre og ikke skal i dialyse mere. Jeg har faktisk også solgt en plakat til hende, af en af mine tegninger. Det er ret stort synes jeg. Det var faktisk mit første rigtige salg.

Ellers har jeg hele sidste uge været redaktør af “Min kreative uge” på Instagram. Det har været rigtig sjovt og så har jeg fået en masse nye følgere på min profil, så lige pludselig rundede jeg 500 følgere!!! Det er simpelthen så fedt og jeg er mega glad og overvældet og totalt stolt.