I weekenden blev jeg færdig med den sweatervest jeg har lavet til Filippa. Den er blevet rigtig god og jeg er ret stolt af mig selv. Den er simpelthen blevet så pæn. Filippa var ellevild med den. Altså, tit når jeg har lavet noget til hende, så er det i skabet og så går der en rum tid før hun får i det. Dog er hun blevet opmærksom på, at det kan være en fordel i at have noget ingen andre har.
I hvertfald spurgte hun mig om hun skulle tage sweateren på til fødselsdag, eller om hun skulle tage en ny trøje på, som hun fik fredag.
Jeg sagde, at det måtte hun selv om, det blev måske lidt varmt med en sweater på, men anyhow så blev det den nystrikkede sweater der kom på. Det er ikke hver dag det sker, så et eller andet er rigtigt med den her.

Den er ikke helt nem at gå igang med, så hvis man er nybegynder vil jeg ikke anbefale at gå igang med den.
Jeg måtte pille den op igen efter ar være nået til 3. farve fordi den var for løs.
Det kan være svært ikke at stramme garnet for meget, når man laver garnskift, så den kommer til at boble. Jeg vil egentlig mene at den skulle strikkes på et lidt tyndere garn, da den bliver meget tyk i det. Tror den vil være mere eksklusiv, hvis den var lidt lettere i garnet, men det er jo smag og behag.

Jeg lavede opgradering af størrelsen og det skal man passe på med. Den bliver lidt bred i det og så skulle jeg nok have lavet ærmet en farve længere.
Jeg brugte en nøgle af hver farve og af den mørkegrå, petrol og den sennepsgule var der kun lige 30 cm tilbage, så der var ikke noget at rutte med ?
Jeg ville egentlig gerne have lavet er par rækker mere, så ville den også kunne bruges længere. Jeg tænker at jeg måske kunne gøre det på et andet tidspunkt.
Man skal også huske at den rib skal være ret stram også når man lukker af. Den bliver kun lavet for at sweateren får en afslutning, den har ikke nogen funktion rigtigt.