Blog Image

CreativeDeeDee

C'est moi

Jeg har altid være et en kreativ sjæl og har lavet alt muligt ud over det grafiske.
Jeg syr, hækler, strikker, tegner, maler, broderer, laver mad, hygger, bager og alt muligt forskelligt, samtidig med at jeg viser lidt om hvordan det er at være handicappet med et ikke handicappet sind.
Jeg håber du har lyst til at følge min færden her på bloggen.

Hobbii

Kreativitet Posted on Thu, October 25, 2018 09:17

Halloooo!!!! Fik denne besked her på insta. Det er ikke hver dag der kommer så en fed besked ind ad døren. Jeg er mega stolt. Tænk at alt det jeg laver bliver lagt mærke til af andre ? Jeg blev helt rundt på gulvet, men har selvfølgelig sagt ja tak til at samarbejde.

Reglerne er, at jeg må vælge noget garn, som jeg gerne vil teste – max. 10 nøgler og så skal jeg skrive lidt om det her på bloggen og på insta og vise billeder af mit projekt.

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilket garn jeg gerne vil bruge, men det skal jeg nok finde ud af.

Det er et kæmpe boost at få sådan en mail. Ligesom jeg lige er blevet spurgt om jeg vil stå for et kreativt værksted for unge med autisme og andre udfordringer. Desværre er min uge jo næsten fyldt ud og jeg er altså førtidspensionist af en grund. Så jeg var desværre nødt til at sige nej, men det er altid fedt at blive spurgt.



Long time no see

Kreativitet Posted on Tue, October 09, 2018 22:16

Nå… jeg har været lidt optaget her i de sidste uger … og skidt tilpas. Det fordrer ikke rigtig noget som helst. Selvom jeg har strikket en masse, så har overskuddet ikke rigtigt været der. Jeg har sovet en del og hvilet mig, så jeg havde kræfter til at sørge for familien og mig selv.

Så beklager, men sådan er livet jo nogen gange.

Jeg har nu ikke ligget på den lade side. Jeg har haft vældig meget gang i mit strikketøj og er kommet ret langt med den vest til Filippa, så jeg er ret stolt af mig selv.

Jeg har også været på arbejde og jeg har været i Halloween mode. Det er jo ved at være tid til at det græskar halløj.
Kim Larsen gik også lige hen og døde og det var altså underligt. Det er lidt som om vi er blevet amputeret synes jeg. Der mangler noget… eller nogen, men samtidig så var der jo ikke mange der kendte ham, så det er underligt synes jeg.

Jeg kan godt sige at jeg er ret stolt af mig selv, ifht alt det her strikkeværk. Det var jo slet ikke så svært, men det er nok også fordi jeg har hæklet i flere år efterhånden og det gør noget, at man kender håndværket en smule.

I denne uge er jeg desuden hovedansvarlig for instagram profilen “Min kreative uge”.

Der skal jeg hele tiden have noget at uploade, men det går fint.

Jeg finder jo også ud af, at jeg jo faktisk næsten laver noget hver dag. Det kommer faktisk lidt bag på mig, men altså… jo det gør jeg.

Ellers må jeg jo hive lidt frem fra gemmerne, hvis jeg ikke kan finde på noget at uploade.

Idag har jeg været på arbejde og det var vildt fedt. De er så glade for mig dernede og det gør bare at det hele er lidt federe.

Vi har lavet armbånd de sidste par gange og det har været ret sjovt. Børnene har elsket det, fordi det var ret simpelt og de fleste kunne lave dem og fik et godt resultat.

I dag var der rekorddag, så der skulle slås Guiness Børnerekorder, så vi gik igang med en kæmpe perleplade.

Desværre havde ungerne mere travlt med at lave alt muligt andet, så jeg blev sat til at lave en Halloween plakat, når de skal holde fest dernede. Det er super, så fik jeg lov til at være krea.



Første dag som Kreativ vejleder i Klub Midgård

Kreativitet Posted on Tue, September 25, 2018 18:22

Yeejjjj. Det gik bare SÅ godt.

Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg har mega optur over den her dag.

Jeg havde bestemt mig for at vi skulle lave noget nemt i dag, så jeg lige kunne finde mig tilrette dernede og lære forholdene at kende, så jeg havde bestemt at vi skulle lave cirkelflettede armbånd.

Jeg fandt en mega simpel video på Insta her

Det er ret nemt, hvis man følger videoen og man får ret hurtigt et pænt resultat.

Børnene var ret gode til det. Det er i hvert fald sagtens noget man kan lave med ungerne derhjemme. Både med lædersnore, garn og alt muligt andet. Man kan jo også vælge at bruge flere hakker og farver og snore og så få et helt andet resultat.

Jeg er simpelthen så glad og pædagogen dernede, hun var glad også. Det gik bare SÅ godt sagde hun. Hun er ikke selv sådan en krea en, selvom hun står for værkstedet, så hun syntes det var vildt inspirerende at have mig dernede. Ungerne var spørge lystne og de holdt sig ikke tilbage, så jeg fik svaret på en masse sjov spørgsmål om hvem jeg var, hvorfor jeg havde den der dims i halsen og hvorfor jeg sad i kørestol. Også om hvorfor jeg gad sidde dernede og hvorfor jeg ikke havde et rigtigt arbejde.?