Blog Image

CreativeDeeDee

C'est moi

Jeg har altid være et en kreativ sjæl og har lavet alt muligt ud over det grafiske.
Jeg syr, hækler, strikker, tegner, maler, broderer, laver mad, hygger, bager og alt muligt forskelligt, samtidig med at jeg viser lidt om hvordan det er at være handicappet med et ikke handicappet sind.
Jeg håber du har lyst til at følge min færden her på bloggen.

Bondegårdsferie

Livet Posted on Tue, October 02, 2018 19:11:37

Her i weekenden har vi været på bondegårdsferie i Sønderjylland.

Vi besøgte Hellevad Vandmølle, der ligger tæt på Rødekro.

Vi var afsted med min gamle gymnasieklike og deres familier. Vi var 12 voksne og 14 børn, så det er lidt af en flok.

Jeg spurgte Filippa om søndagen, om det havde været godt. “Det har ikke været godt, det har været FANTASTISK” – var svaret.
Så det kan jeg altså varmt anbefale.

Man kan ride, fodre gårdens dyr, se alle maskinerne, ro på mølleåen, lege i høloftet, finde frøer og tudser, klatre, køre i mooncars og meget meget andet.

Der er halvpension, så man skal selv sørge for frokost, men ellers er der lækker morgenmad og aftensmad, som de selv står for at lave. Det meste er høstet på gården og deres salater er fantastiske.

Jeg skal beklage at billederne er indsat blandet, men jeg kan ikke få værktøjet til at lægge dem i rækkefølge.



Nyt skridt i livet

Livet Posted on Tue, September 25, 2018 10:54:36

Hey…

Så debuterer jeg på bloggen, som blogger, med mit allerførste blogindlæg. Blog blog blog! 😂

Jeg har længe gået og leget lidt med at skulle lave en blog, fordi jeg er så aktiv på Instagram. Flere synes, at jeg når jeg alligevel skriver så meget derinde, så kunne jeg jo lige så godt skrive her også.

I dag sker der noget stort!!!

Jeg skal starte som frivilig, kreativ lærer, i vores fritidsklub. Klubben hedder Midgård og er for børn, der bor i Mårslet. Jeg skal hjælpe dem med at lave julegaver og alt muligt, så det bliver spændende.

I dag planlægger jeg, at skulle vise dem hvordan man laver flettede armbånd. Jeg har set en fin video på instagram, som jeg håber at kunne vise jer senere.

Når man, som jeg, går meget hjemme og i princippet ikke har et liv, eller et job, så kan livet altså godt blive lidt kedeligt. Jeg tager jo i dialyse tre gange om ugen (Mandag, onsdag og fredag) og tirsdag og torsdag + weekenden er mine fridage, Nu bruger jeg så min ene fridag på at være krealærer. Dialysetiden bruges på at hækle/strikke og høre lydbøger på Mofibo.

Velkommen på bloggen i hvertfald.

Jeg glæder mig til at høre fra jer og dele med jer.

I kan også følge mig på Instagram her og her og på Facebook.